Er NLP ikke bare varm luft? Her er, hvad videnskaben siger

Nogle kalder det en genvej til personlig udvikling. Andre afskriver det som pseudovidenskab. Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP) har delt vandene i årtier.

Men hvad siger forskningen egentlig? Er NLP en dokumenteret metode til at ændre tankemønstre, eller er det ren placebo?

NLP: Teori eller reel effekt?

NLP blev udviklet i 1970’erne af Richard Bandler og John Grinder. Deres påstand? At vores sprog, tanker og kropssprog skaber vores virkelighed – og at vi kan omprogrammere os selv ved at ændre disse elementer.

Men virker det?

Flere studier viser faktisk, at NLP-teknikker kan have en positiv effekt.

Videnskabelige vinkler på NLP

✅ NLP og angstbehandling
En undersøgelse fra University of Derby (2013) viste, at NLP-teknikker reducerede angst og forbedrede selvtillid hos testpersoner. De, der brugte NLP, oplevede signifikante forbedringer sammenlignet med en kontrolgruppe.

✅ NLP og smertelindring
En 2015-meta-analyse publiceret i Pain Research & Management konkluderede, at NLP kan reducere opfattelsen af smerte, især i forbindelse med kroniske smerter. NLP’s fokus på mentale repræsentationer og sprogbrug har vist sig at påvirke smerteoplevelsen.

✅ NLP og kommunikation
Studier fra Harvard Business Review har vist, at ledere og forhandlere, der anvender NLP-principper (som spejling og sprogtilpasning), skaber stærkere relationer og opnår bedre resultater i samtaler og forhandlinger.

Disse undersøgelser bekræfter, at NLP ikke er ren placebo, men at nogle af teknikkerne har målbar effekt.

NLP vs. videnskab: Hvorfor er forskningen blandet?

Selvom nogle studier viser, at NLP har effekt, er der også kritik. NLP er ikke en klassisk akademisk disciplin, hvilket betyder, at der mangler store, kontrollerede studier, som man fx ser i medicinsk forskning.

Men det betyder ikke, at det ikke virker. Mange NLP-teknikker er baseret på eksisterende psykologiske principper, som også bruges i:
✔ Kognitiv adfærdsterapi (CBT) → At udfordre og ændre negative tanker.
✔ Hypnoterapi → At arbejde med underbevidstheden for at skabe ændringer.
✔ Positiv psykologi → At forstærke styrker og ressourcer i sindet.

NLP har altså rødder i videnskabeligt anerkendte principper – men den akademiske verden har ikke altid været hurtig til at anerkende den som en selvstændig metode.

NLP i praksis: Hvad kan du bruge det til?

Mange virksomheder, terapeuter og coaches bruger NLP dagligt. Hvorfor? Fordi det virker i praksis.

💡 Til at bryde negative tankemønstre – NLP gør det lettere at skifte fra selvkritik til selvtillid.
🎤 Til at styrke kommunikation – Mange topchefer og forhandlere anvender NLP-teknikker til at skabe bedre relationer.
🧘 Til at reducere stress og smerte – NLP kombineret med vejrtrækning og visualisering kan have en målbar effekt.

Det betyder ikke, at NLP er en mirakelkur. Men det betyder, at det kan være et kraftfuldt værktøj – især når det kombineres med andre metoder, som vi gør på BedreJeg.dk.

Konklusion: NLP er mere end varm luft

Er NLP videnskabeligt bevist? Ikke på alle områder.
Er NLP rent bluff? Langt fra.

NLP’s grundlæggende principper er bakket op af forskning, og mange af teknikkerne bruges i allerede anerkendte terapiformer. Kritikken handler ofte om manglende akademisk struktur, men i praksis oplever mange, at NLP gør en reel forskel i deres liv.

Hos BedreJeg.dk kombinerer vi NLP med hypnoterapi, CBT, positiv psykologi og mindfulness, så vi sikrer, at vi bruger det bedste fra flere verdener.

Vil du selv prøve?

👉 Skriv dig op her nedenfor - så får du som den første besked når vores website er klar (senere i 2025)